Nytårsholdet - Lyd & Larm

Der er desværre rigtig mange hunde, som er bange nytårsaften. Bange for fyrværkeri eller hvad der blot minder om fyrværkeri. Lydangst hos vore hunde kan være ret komplekst, eftersom det kan være svært at identificere den eksakte lyd, som hunden er bange for. Fyrværkeri er dog mere end blot lyden. Her er mange aspekter i fyrværkeri, som hunde kan reagere på. Det kan være lysglimtene, røgen, lugten eller det at ”føle” de store brag.

Vi kan heldigvis gøre en del for vore hunde for at nedbringe angsten eller endda helt undgå den. Hvis vi taler om unge hunde, som endnu ikke har oplevet nytåret eller blot ikke har udvist nytårsangst endnu, kan vi forebygge en hel del med den rigtige træning. Har vi med en hund at gøre, som har udvist angst i nytåret, kan vi med trinvis og systematisk træning måske gøre hundens næste nytår til en mindre angstprovokerende oplevelse.

På Nytårsholdet er for hunde som udviser angst i nytåret eller er lydfølsomme generelt. Hunde, som endnu ikke har været bange, kan have stor fordel af holdet som forebyggende træning. Her vil være fokus på de ovenstående elementer som indgår i nytåret og samtidig på generel selvtillidstræning, som er en stor del af det at forebygge og behandle lydangst.

Nytårsholdet bliver startet op allerede den kommende forår, så man har god tid til at træne op til det næste nytår. Vi mødes syv gange i løbet af resten af året, hvor undervisningen vil være både teorietisk og praktisk. Samtidig vil der i den praktiske træning være både fælles og individuel træning. Alle hunde og førere bliver mødt med de udfordringer, man hver i sær har, og træningen tager udgangspunkt i den enkelte hund og fører. Det vil indeholde i alt 12 timers undervisning.

Tilmelding til dette hold er åben allerede nu, og du kan tilmelde dig ved at sende en mail med dine og din hunds oplysninger til info@dogtech.dk. Du har en endelig plads på holdet, når det er betalt.

Der er desværre ingen hold at vise i øjeblikket.

Alle felter pånær de valgfrie felter skal udfyldes

Jeg accepterer DogTech - Adfærd og Trænings's handelsbetingelser og persondatapolitik.