Overvejer du at købe hund, og vil du gerne vide mere om nogle af alle de ting, der er at tage stilling til ved anskaffelse af hund?
Der kan opstå mange spørgsmål, når man går med tankerne om at anskaffe sig en hund. Man spekulerer måske over, hvilken hund som vil passe bedst ind i dit hjem. Du kan blive klogere ved at drøfte tingene med en adfærdsrådgiver, som har en grundig uddannelse bag sig med nyeste viden indenfor hundens oprindelse, læringsteorier og velfærd.
Ved en Før-Hund-Rådgivning kan du gøre et godt forarbejde, før du anskaffer dig en hund. Du kan blive klogere på, hvilken race som vil passe godt ind i dit hjem. Du er måske i tvivl, om det skal være en hvalp eller en voksen hund, en stor hund eller en lille hund. Skal hunden være med eller uden stamtavle. Måske vil en allergivenlig hund give mening hos dig. Jeg vil også forberede sig på hundens basale behov, hvad der er vigtigt at være på forkant med, hundens sundhed, hvad der er passende træning for dig og din kommende hund.
En før-hund-rådgivning er et to timers møde hos dig eller hos mig alt efter, hvad du ønsker.