Get in Shape - Online

At være i god form medfører velvære – også hos vore hunde. På Get in Shape Online lærer du og

hunden at bruge forskellige redskaber og øvelser, så vi kan vedligeholde både en god fysisk men også mental form.

For det er ikke kun fysikken som får et løft på dette kursus. Selvtillid gennem kropskontrol og kropsbevidsthed giver hunden et mentalt løft.

Vi arbejder med balance, fleksibilitet, styrke og koordination. Alt dette til sammen er med til at styrke hunden proprioception, som er hundens bevidsthed om dens egen krops bevægelse samt samspillet mellem muskler, nerver, lille- og storhjernen. Vi lærer også små grundlæggende massagegreb som bidrager til en samlet velvære og afslapning i krop og sjæl.

Kurset er for hunde og førere som gerne vil have en helt grundlæggende undervisning i, hvordan man hensigtsmæssigt får startet op på øvelser i kropskontrol, så hunden får den bedste læring samt den bedste start for netop sin egen kropsbevidsthed. Derfor vil der i dette kursus ikke være helt så meget træning på diverse smart luftudstyr. Til gengæld vil meget af træningen kunne foregå med ting eller udstyr, som er rimeligt tilgængeligt i hjemmet eller naturen, og samtidig træner man rigtig meget kropskontrol bare med hundens og førerens egen krop.

Dette kursus er for alle hunde, som er klinisk fysisk raske.

Undervisningsvideoerne vil blive uploaded på en lukket Facebookgruppe, som du bliver optaget i, når jeg har modtaget betaling for online-kurset. Du har i kommentarfeltet under hver video mulighed for at uploade dine egne videoer, som jeg vil give feedback på. Kurset forløber over fem uger, hvor der vil blive udgivet videoer hver uge. Du modtager en mail med navnet på Facebookgruppen inden start.

Der er desværre ingen hold at vise i øjeblikket.

Alle felter pånær de valgfrie felter skal udfyldes

Jeg accepterer DogTech - Adfærd og Trænings's handelsbetingelser og persondatapolitik.